New Zealand og Australien 2014/2015

New Zealand og Australien 2014/2015

Om denne blog

Denne blog handler om familiens Strandskovs tur til New Zealand/Australien jan./feb. 2014 og 2015

Fredag d. 30 jan. Christchurch

Sydøen 2015Posted by Mikael Strandskov 01 Feb, 2015 03:39:00

I dag skal Musse flyve hjem 😥 så formiddagen gik med at hun pakkede. Efter vi havde sat Musse af i lufthavnen kørte vi tilbage til camping pladsen, vejret og vi var lidt triste.

Om eftermiddagen kørte vi ind til byen og tog på Quake City et museum hvor vi kunne blive lidt klogere på de jordskælv der har ramt byen, det var meget interesant og vi blev alle lidt klogere.

Om aftenen var vi ude at spise "stegesten" det er det store hit hernede, det er lidt sjovt at tænke på at Helle's moster og onkel havde sådan en restaurant for ca. 25 år siden i København.



Torsdag d. 29. Jan Christchurch

Sydøen 2015Posted by Mikael Strandskov 30 Jan, 2015 00:49:21

Vi var nu ankommet til Christchurch og vi fik lov til at sove forholdsvis længe. Det startede vådt og gråt ud, men efter lidt tid klarede det op, og det holdets sig til fuld sol resten af dagen. Vi skulle ind og opleve byen, som stadig lider under skader fra jordskælvene i 10' og 11'. Dette kunne vi se ved Cathedral square hvor en gammel kirke var halv ruin halv kirke, der var mange spændene historier og memorials. Derefter bevægede vi os over mod Re:start som er et lille udendørs shoppe/spise område, specielt ved det er at alle butikkerne er lavet af containere. Det er oprettet efter jordskælvene og var ment som en midlertidig løsning, men man fandt hurtig ud af at det havde sin charme, og byen valgte at beholde det (godt). Der brugte vi et par timer, på mad og shopping (mest Musse der shoppede). Derefter blev vi alle enige om at sætte kursen mod Sumner Beach, for det var blevet lige lovligt varmt. Meget dejlig strand, men kombination af svag vind og mikroskopiske sandkorn resulterede i at vi alle var smurt ind i sand efter et par timer.

Om aftenen skulle vi ud og spise igen, Musse ville gerne have lam på hendes sidste aften, men efter et besøg på to forskellige restauranter og næsten en times kørsel frem og tilbage gav vi op. Vi endte (heldigvis) på en italiensk restaurant ' Beretta' hvor vi alle fik helt fantastisk mad, vin og dessert, plus en skøn tjener. Det endte da også med en mojito ude i deres lækre gårdhave.

Onsdag d. 28. Jan Franz Josef-Punakaiki-Arthur's Pass-Christchurch.

Sydøen 2015Posted by Mikael Strandskov 30 Jan, 2015 00:20:31

Der var ikke lagt de store planer for dagen i dag, andet end at vi skulle til Pancake rocks og overnatte på en rasteplads, så der var købt ind til at vi for første gang kunne lave mad i mobilhomet.

Dagen startede med at drengene førte an, det gik selvfølgelig godt, så efter ca. 3 timer var vi nået til Punakaiki hvor vi skulle se Pancake rocks, det er nogle klipper som består af mange tynde lag så det ligner pandekager der ligger oven på hinanden, det var et utroligtligt flot syn.

Efter en god frokost i det fri, kørte vi mod Arthur's Pass, som vi havde læst om og havde store forventninger til.

På vejen stoppede vi som sædvanligt ved de de mange "lookouts" et af stederne var der "vilde" Kea papegøjer som vist var lidt for vant til mennesker de hoppede rundt på bilerne og prøvede at spise gummilisterne.

Vi ankom til Arthur's Pass kl.17:01 og der var helt dødt i byen alt var lukket, så vi blev enige om at køre lidt videre og se om der dukkede noget op.

Det gjorde der ikke så vi forsatte mod Christchurch og bookede os ind på samme plads som sidste år. Mikkel & Mikael lavede en fantastisk Chili Con carne som afsluttede en lang men god dag i mobilhomet, selvom det blev til næsten 700 km. og 10 timer.



Tirsdag d. 27. Jan Fox gletcher

Sydøen 2015Posted by Mikael Strandskov 29 Jan, 2015 02:04:09

Bisse og jeg stod tidlig op for at være ved Franz Josef skydiving kl. 7.30, men måtte opgive skydiving endnu engang da deres fly var til reparation indtil kl 17.. Så vi gik derfra rimelig irriteret over at de ikke havde fortalt os det i går, da vi bookede.

I trods ringede vi til deres konkurrenter ved Fox skydiving og spurgte om de havde en tid til os her om formiddagen, hvilket de havde kl 11 😃 Så vi kørte mod Fox Gletsjer og vejret var perfekt til at hoppe ud fra et fly i næsten 6 kilometers højde!

Vi ankom til stedet og blev taget super godt i mod, vi skrev under på at muligheden for at hoppe i døden var til stede og blev ellers tildelt en jumpsuit, seler, en lækker hat og briller. Vi fik lige en kort sikkerhedsbriefing og mødte vores instruktører. Bisse skulle springe med en sydafrikansk middelaldrende mand ved navn Fransois og jeg skulle hoppe med en franskmand med et fransk navn 😂 Så var det ellers op i det lille fly og så bare op til lidt over en 5,5 kilometers højde. På vej op havde vi fantastisk udsigt over de to gletsjere. Jeg var overhovedet ikke nervøs, da jeg havde glædet mig til endelig at skulle skydive, som jeg har haft en drøm om i flere år.

Bisse var den første til at springe ud og ikke ret lang tid efter flugte jeg med. Det var en helt vild oplevelse at falde gennem luften med 200 km/t. i 70 sek. Vi kunne udover gletsjerne se havet, Lake Tekapo og Mount Cook. Derefter blev faldskærmen udløst og vi kunne svæve lige så stille ned og nyde den fantastiske udsigt! Vi fik endda lov til at styre faldskærmen, så vi kunne lave små piruetter osv. Landingen gik fint og i alt tog det omkring 5-7 minutter at komme ned på jorden igen. En helt utrolig oplevelse, vi var klar på at gøre det igen med det samme!

Kl. 14.50 skulle vi alle 4 flyve helikopter til Fox gletsjeren, det var fantastisk vejr og vi glædede os alle helt vildt. Der var kun os og piloten i den lille helikopter, og vi fik taget en masse billeder af det hele oppe fra. Vi landede på Fox hvor vores tyske guide Henriette og hendes hjælper Pasang fra Nepal ventede på os. Vi fik pigge spændt fast på trekkingstøvlerne og så var vi klar med bare ben, solcreme, og kamera 😎🗻 Det var super fantastik at blive ført ind i blå is huler og drak det klareste gletsjer vand. Vi var hurtige på piggene og kom langt omkring uden at falde i de dybe gletsjer sprækker, efter 3 timers trekking og seje fotoshoots gjorde vi klar til helikopter turen retur til byen. På med selen og høreværn vi følte os næsten helt trygge, indtil vi fløj meget tæt på bjerget og piloten lavede en hurtig undvigelses manøvre, Mikael sad yderst og blev en smule bleg 😳 vi "landt" heldigvis sikkert. SIKKEN EN SUPER DAG









Queenstown-Franz Josef 26.jan

Sydøen 2015Posted by Mikael Strandskov 26 Jan, 2015 09:00:21

Queenstown - Franz Josef gletcher vi skulle tidligt op da de to unge morgenfriske børn skulle på endnu et actioneventyr, skydiving! Vi skulle "bare lige" bestå et vejrtjek kl.07:30. Og da klokken rundede førnævnte tidspunkt gik jeg ned i receptionen for at komme tilbage med en noget skuffende besked; det selskab vi havde booket igennem havde aflyst alle deres ture resten af dagen, dog fik jeg (med stor hjælp fra den søde receptionist) booket en tur med et andet selskab senere på dagen, til dette var der vejrtjek 9:30 denne gang gik både min søster og jeg derned, for at få af vide at det var rykket til 10:30 og sandsynligheden var 50/50. 10:30 blev så rykket til kl.11og det blev rykket til kl.11 men der sagde vi stop, for vi havde en lang køretur foran som vi skulle kunne færdiggøre inden det blev alt for sent. Så det var meget ærgerligt.. Nu har vi så booket skydiving ved Franz Josef gletcheren imorgen, hvor man hopper ud over de flotte bjerge. Der er vejrtjek imorgen kl.7 og hvis alt går vel ( kryds gerne fingre derhjemme) skal vi begynde kl.07:30

Efter dette kaos satte vi gang i det hidtil længste køretur, mod Fox- og Franz Josef gletcherne. Det er booket skydiving om morgenen og gåtur om eftermiddagen, men nu må vi se hvad der sker..

På turen herud havde vi en masse flotte stop på de mange lookouts. Blandt andet var vi forbi Blue pools med helt blåt og gennemsigtigt vand, ret så flot, men også utroligt mange sandflies.

Nu sidder vi på en asiatisk restaurant og har fået virkelig god mad, dog har michelle fået en tiramisu som ikke minder meget om noget som helst 😉

Vi sidder og lytter til Toto og diskuterer om Rosanna det staves med "s" eller "z"

Hvor Helle tilføjer det staves med "R" 😃😃😃😃😃



Queenstown 25. Jan

Sydøen 2015Posted by Mikael Strandskov 26 Jan, 2015 07:53:30

Søndag d. 24 Queenstown

I dag kunne børnene sove længe, så vi havde aftalt at Helle og jeg skulle lave lidt lækker morgenmad, så med de begrænsede midler vi har i mobilhomet, blev det alligevel til scrambled eggs, bønner, bacon,ristet brød, bagels, kaffe og juice.

Vi spiste selvfølgelig morgenmaden i det dejlige solskinsvejr, og nød solen inden vi skulle ud til Whitewater Rafting😃

Til frokost spiste vi på Fergburger, som er en burgerrestaurant her i Queenstown, som har en tilhørende bager og ismejeri. Der er stort set altid lang kø ude foran restauranten, for folk der skal ind og smage deres burgere. Så vi besluttede os for at vi også hellere måtte prøve dem, hvilket vi ikke fortrød - de var virkelig lækre, store og ikke særlig dyre.

Vi blev samlet op nede i byen kl.13 og kørte ca. 10 min til det sted, hvor vi skulle skifte til det tøj vi skulle have på i gummibåden. Vi blev udstyret med våddragt, redningsvest og hjelm og proppet ind i en meget varm bus hvor skulle køre i 45 min for at komme op til startstedet. Vi kørte ad Skippers Road som er kendt som en af de smalleste bjergveje i NZ. Når vi kiggede ud af vinduerne kunne man ikke se vejen, men kun ned langs bjergsiden 😳😁

Vi ankom til startstedet og efter ca. 30 min sikkerhedsbriefing var vi klar til at hoppe i bådene. Vi endte i en båd med en tysk mand og et par med en franskmand og en japaner. Vores instruktør hed Scott og var amerikaner, han havde raftet i 16 år over hele verden. Den første halve times tid gik med at lære forskellige kommandoer, som 'hold on', 'get down', 'forward' osv. De fleste af kommandoerne lærte vi for vores egen sikkerheds skyld, til hvis båden skulle tippe eller til når det skulle blive vildt. Men ellers var kommandoerne til for at vi kunne hjælpe med at styre båden med vores padler.

Den første halvdel af turen ned af Shotover River gik stille og rolig og vi fik et par svømmeture, da vejret var det varmeste i New Zealand denne sæson. Vi havde Hvalen Valborg (mor) med, som skulle have lidt ekstra hjælp til at komme op i båden igen 😂 Shotover River er ligesom de andre floder her i området, en flod af helt turkisblåt gletsjervand og er så klar at man kan se bunden. Den sidste del af turen var den sjoveste hvor floden blev smallere og derfor mere kraftfuld. Styrken af strømmen og farlighed, blev målt i sværhedsgrader og vores tur var fra 2-5, hvor 6 er det højeste og som kun kan sejles ned af af profesionelle havkajakroer. Det var rigtig sjovt og en virkelig lækker tur.

I slutningen af 1800 tallet blev der gravet efter guld i Shotover river, på breden lå stadigvæk rendskaberne fra den gang, så det var samtidigt en rejse igennem tiden.

Der bliver stadigvæk fundet guld, får et par år siden fandt en guide en klump til en værdi af ca.12.000,- kr. Vi så også et par stykker der prøvede lykken 😜

Om aftenen spiste vi rigtig lækker mad på en italiensk restaurant og fik efterfølgende is på Ferg ismejeri 😀

Queenstown 24.jan

Sydøen 2015Posted by Mikael Strandskov 24 Jan, 2015 06:09:46

Der var liv i mobilhomet allerede kl.7 da Michelle & Mikkel skulle være nede i byen kl.8 hvor deres pick-up ville samle dem op til dagens oplevelelser.

Helle & jeg havde så formiddagen for os selv så der skulle rigtigt hygges, vi startede med at gøre rent i mobilhomet så blev der vasket tøj og handlet. inden vi fik set os om var freden forbi, med ungerne tilbage 😉

Altid spændene at høre hvad de gamle laver, men nu skal vi altså på adrenalinstur med Musse og Bisse. Vi skulle mødes 8 10 ved AJ Hackett bungys kontor nede i byen, og efter en halv times ventetid steg vi på bussen og satte kurs mod Kawarau bridge bungy. Musse skulle lave to bungyjumps, og jeg skulle prøve en kæmpe gynge.

Vi startede ved Kawarau bridge bungy hvor Musse skulle prøve et bungyjump på 43 meter, det var verdens aller første bungyjump så der var en hvis nostalgi over det.

Den seje tøs var den første der skulle hoppe og hun gjorde det uden frygt, dog meget sammenkrøllet og ikke med spredte arme og lige ben, som ser flottest ud, det ærgrede hun sig lidt over. Ved dette hop var der også mulighed for at dyppe hovedet i den flotte tyrkise flod nedenunder hoppet, det ville Musse gerne men hun nåede desværre ikke så langt ned, det kan ikke garanteres 100% da man altid hellere vil give for lidt fremfor for meget snor (forståeligt!)

Efter dette gik turen mod Nevis hvor vi begge skulle prøve noget, vi skulle dog først overleve en bustur op gennem de smalleste og stejleste grusveje. Musse skulle starte ud med hendes andet hop som er new zealands højeste på 134m, dette hop gemte sig ude på en platform midt over kløft, holdt oppe af nogle wire på hver deres bjergtop. Det gjorde også at når man skulle derud, foregik det i en lille cablecar som kørte på selvsamme wire. Ude på platformen var der glasgulv så man rigtig kunne fornemme højden 😐 Mussen gjorde klar til spring og denne gang blev det meget flottere, lige efter bogen.

Efter dette blev det min tur, og selvom nerverne havde dulmet en lille smule af at opholde mig på platformen og se min søster gøre det to gange, var jeg stadig nervøs. Først lidt om the Nevis swing, verdens største gynge: den starter med et 70m frit fald i siddende tilstand (lidt alá bungy) derefter svinger man 300 meter henover en kløft med meget høj fart. Jeg blev gjort klar af en flink instruktør, og han siger: "i'll just do a Quick Countdown from three and i'll let you go" og så trykkede han på knappen uden at tælle ned fra noget som helst, en fuldstændig sindsyg oplevelse. I luften gjaldt det bare om at svinge så meget meget arme og ben som muligt, for at få den fedeste oplevelse.

😄😃😀



Manapouri - Queenstown 23.jan

Sydøen 2015Posted by Mikael Strandskov 24 Jan, 2015 06:07:23

I dag er en af de korte transport dage. Ca. 2 timer tager det at komme til Queenstown.
Det er også dagen, hvor vi ramte de første bjerge, det er altid en udfordring at køre i bjergene når mobilhomet er 7 meter langt.

Vi stoppede ved et par "lookouts" for at nyde den fantastiske udsigt overLake Wakatipu. Det er utroligt, at vi kan blive ved at blive overrasket over, hvor smukt her er.

Efter at have besøgt den lokale turist information, for at få et overblik over meget vi skal opleve/prøve i denne action by, besluttede vi os for at tage 3 overnatninger her 😉

Vi spiste frokost da vi ankom til campingpladsen og gik igang med at booke ture til de næste par dage, bungy jump, swing, rafting & skydiving - mere om det senere.

Temperaturen her er 27 grader og solen skinner fra en skyfri himmel, så der er også tid til at slappe lidt af i solen 🌞

Om aftenen gik vi ned for at kigge på byen og for at få noget at spise.

Det er en meget hyggelig by med masser af butikker og spisesteder, vi endte med at spise mexikansk, så der smuttede også nogle Mojitos og Coronas ned.



Next »